Jysk/Fyns Mesterskaber i Cycle Cross i Varde blev en god oplevelse for alle

december 6, 2016 Webmaster

Beretning fra Jysk-Fynsk Mesterskab i cykelcross løb i Arnbjerg Parken

Søndag d. 4. december blev der, viagra for første gang siden 2010, kørt et nationalt mesterskab i cykelcross i Arnbjerg Parken, nemlig Jysk-Fynsk Mesterskab, som Varde Cykelklub i år var arrangør af.

Arrangementet forløb virkelig fint, og årstiden taget i betragtning var vejret helt ideelt til cykelløb i Vardes bypark.

Natten op til løbet havde frostvejret gjort sporene dejlig faste og hurtige, og op af dagen sneg temperaturen sig op på omkring 6 graden uden nogen form for vind.

Arnbjerg Parken egner sig rigtig godt cykelcross, fordi der både er grusstier, små stejle stigninger, trapper der kan løbes op af, samt et rigtig godt overblik for tilskuere omkring friluftsscenen.

 

Der blev kørt i alle licensklasser fra de yngste i U11 (ryttere under 11 år) til de ældste i H70 (herre + 70 år), og de lokale helte fra Varde Cykelklub gjorde rigtig flot.

  • I U15 var der løbet igennem en hård dyst mellem Victor Laumand Drue Nielsen og Rasmus Duus Storgaard, der endte med en sejr på målstregen til Victor.
  • I Dame A blev det til en fin 2. plads til Varde Cykelklubs Janni Spangsberg Schori, der normalvis også gør det rigtig godt i A-rækken på mountainbike, og som kørte et af hendes første cykelcross løb.
    Første pladsen gik i øvrigt til Kristina Thrane fra Aarhus MTB, der oprindeligt kommer fra Billum, vest for Varde.
  • I H40 (herre over 40 år) var den tidligere A-rytter i mountainbike, Sonny S. Hansen særdeles suveræn, og tog en flot sejr. Allan Laumand Nielsen og Jan J. Rasmussen gjorde det også flot i denne række og kørte henholdsvis en 5. og 6. plads i hus.
  • I H50 kæmpede klubbens crossveteran og lokal cykelhandler, Lars Storgaard, en drabelig og utrolig spændende dyst med en rytter fra Hareskov Cykelklub, en dyst som Lars trak sig sejrrigt ud af med en halv cykellængde.
    Ind på en flot 3. plads kom Henrik Nielsen fra Cycling West, der også har hjemme i Varde.
  • I U19 deltog to af Varde Cykelklubs talentfulde ryttere fra mountainbikesiden, Thomas Dahl og Martin Stage Nielsen, og det blev til en 4. plads til førstnævnte og en fin 3. plads til Martin. 
  • I Herre A var der 2 lokale ryttere til start – Christian ”Ungsenior” Sloth Christensen og Christian Duus Storgaard.
    Christian Sloth har igennem næsten 10 år været den klart bedste mountainbikerytter i syd- og Sønderjylland, og har vundet utallige af lokale løb, samt kørt i top 10 ved flere Danske Mesterskaber. Imidlertid kan han også sagtens manøvrere en crosscykel, og ved det Jysk-Fynske Mesterskab kørte han igen et rigtig godt løb, hvilket indbragte en 4. plads.
    En af de yngre ryttere, der er begyndt at give ”Ungsenior” konkurrence, er Christian Duus Storgaard, der har kørt både cykelcross og mountainbike stort set hele livet.
    Sidste år blev det til et Dansk Mesterskab i begge af ovennævnte discipliner, og i år er han rykket op i Herre A, som førsteårs senior.
    Det lokale løb i Arnbjerg var således hans første mesterskabs-løb som senior, og det blev til en super flot debut, idet det blev til en 2. plads.

I licensrækkerne skulle deltagerne køre på en såkaldt ”crosscykel” (en racer med brede dæk og specielle bremser). 

Derfor var der til lejligheden lave en ”motionsstart”, hvor man gerne måtte køre på en mountainbike, og hvor det ikke krævede licens fra Dansk Cykel Union at deltage.

Også her gjorde de lokale ryttere fra Varde Cykelklub det særdeles godt, idet Lasse Lystlund Sørensen vandt Herre-rækken, og Katrine Olsen, Camilla K. Rahbek og Vibeke Vermehren ryddede podiet i Dame-rækken.

Se alle resultater på: http://resultater.cyklingdanmark.dk/resultatoversigt.php

På vegne af Varde Cykelklub

Henrik Schmidt