Klubtøjet er vigtigt for klubbens indentitet – Vi savner lidt “commitment”, på den igangværende ordrerunde, så bak op hvis du kan!

maj 7, 2019 Webmaster

Vi har netop udsendt denne nyhedsmail bedr. klubtøj

https://mailchi.mp/vardecykelklub/bestilling-af-klubtj-tilskud-til-pakke-lsning-fra-klubben-og-en-opfordring-til-at-blive-flottele-og-hurtigere-med-nyt-klubtj-2906441?e=[UNIQID]

Kære medlemmer,

På mandagens bestyrelsesmøde blev vi gjort opmærksom på at bestillingsrunden, som lukker på torsdag den 9/5 er meget “tynd” og der er problemer med at opnå vores minimum antal på 5 styk pr. style. Derfor blev det besluttet at vi skulle skrive denne mail til Jer for at opfordre alle til at bakke op omkring klubtøjet og ideen om at bruge det til træning og løb, – så tag den som en positiv reminder..

Lidt status: Vi er generelt meget tilfredse med det nye tøj, og for klubben er “on-line” systemet en kæmpe fordel, da vi ikke længere ligger med for 100-150t tøj på lager. Vi ser dog lidt udfordringer med at nogle medlemmer kommer på “bagkant” og ikke får bestilt, og at næste mulighed måske så er om 4 måneder. Derfor er det vigtigt at I tænker langsigtet – maj runden leveres i slut juli. August leveres medio oktober.
Efter sidste runde bredte sig en mindre “shit storm” omkring størrelserne på det leverede tøj. Det har nok ikke været godt for ordrerne til denne runde. Der er sket en “løbende opgradering” af trøjer og bukser. så vores produkter følger med teknologiens muligheder, men størrelserne er IKKE ændret! Vi har undersøgt sagen, og sammenlignet de nye trøjer mod dem fra forrige runde, og der er altså minimal forskel – måske +/- 2 mm. Så du kan roligt bestille udfra de størrelser du har prøvet på “prøve dagene” eller udfra tidligere bestillinger. Der er desværre ikke flere prøvemuligheder i denne runde.

For klubben er det vigtigt at vi fremstår som et stærkt fællesskab. Derfor gør lidt ondt i “klub hjertet” at så mange medlemmer vælger at træne og køre motionsløb i alle mulige alternative tricos. Kunne vi nå til en fælles forståelse for, at vi faktisk er stolte af at repræsentere fællesskabet i Varde Cykelklub ved mindst at køre i klubbens trico, jakke og vindveste, så ville det glæde bestyrelsen meget!
 

NYHED – SPECIAL EDITION –
Casual Didriksons klubjakke med broderet logo på bryst og ærme

 
Jakken, der fås i både en dame (str 34-46) og herre (S-XXXL) model, kan tage både vinden og en lille byge og er derfor perfekt til f.eks. før og efter løb eller som alm vindjakke. Der er broderet logo på bryst og ærme.
 
Vi har fået et super godt tilbud fra leverandøren og kan derfor sælge jakkerne til kun 415,00 kr plus evt. levering (Normal butikspris er kr. 999,00). Henter du i klubben er levering gratis. Klubben dækker hele udgiften til logo. Der er nu kommet en jakke i klubben med broderet logo. Se den i klubhuset – den er mega fint 🤩
 
Jakkerne kan prøves i alle størrelser i klubhuset:
Tirsdag den 7. maj kl 16.15 – 17.45
Tirsdag den 14. maj kl 16.30 – 17.45
Tirsdag den 21. maj kl 16.15 – 17.45
 
Tilbuddet gælder kun i en begrænset periode. NY FRIST for bestilling senest den 22. maj.
 
Bestil din jakke her: https://www.sportstiming.dk/event/6422
Denne webshop er via vores “løbs tilmeldingssystem” så hold ud og tag step, for step – så lykkes det at få ordren lagt..

Mange hilsner

Bestyrelsen i Varde Cykelklub