Aflysning af cykelløb i Varde Cykelklub – Covid-19 Update

august 21, 2020 Webmaster
 
 
Varde Cykelklub har besluttet at aflyse Shimano liga afdelingen, som var planlagt til 20/9 samt vores store prestige/signatur event Invita MTB Race Blåbjerg 2020.
 
Vi ønsker at tilføje følgende forklaring til beslutningen: Varde Cykelklub var grundlæggende var klar til at afvikle et komprimeret Liga program, men at det var af stor vigtighed at vi kunne “rulle” noget der var tæt på vores normale event setup ud over eventet. Det havde vi vurderet at vi kunne skaffe officials og mobiliserer kræfter til at gøre godt og tilfredsstillende.
Da vi fik klarhed om de meget omfattende Covid-19 tiltag som der skulle til for at gennemføre under UCI protokollen, og ikke mindst hvor store organisatoriske ændringer der skulle til i vores afviklings setup for at kunne gennemføre eventet, så blev det tydelig for os alle, at det ikke er realistisk at afvikle stævnet.
For os har hele setuppet med adgangskontrol og forhåndstest af ryttere og officials, samt den manglende mulighed for at få “liv” i stævneområdet været meget afgørende for vores beslutning.
Til orientering, så har vi også valgt at aflyse “Invita MTB Race” den 18/10, og her er det mere overvejelserne om at risikerer, at afvikle et så ændret event, at vi ikke selv vil kunne kende det – vi skulle muligvis overveje at starte klasser fra kl. 8 til kl. 16 og bruge en masse krudt på at tilpasse tingene optil løbsdato.
En meget vigtig overvejelse på det lidt mere overordnede niveau her været følgende -> Når samfundet går i “forsigtig gear” igen, som vi ser lige nu, så vil vi meget nødig stå som de “tonedøve” arrangører, som samler folk lige til de lovlige grænser – og alligevel ikke vil kunne give hverken rytterne eller os selv som arrangør en god oplevelse af at være til et fedt cykelløb!
Vi, i Varde Cykelklub, har givet hinanden håndslag på at vi ikke mister momentet i Varde, og vi er klar til at afvikle cykelløb så snart vi kan tilbyde noget der ligner “normalt setup” – indtil det er muligt, så må det simpelthen være de professionelle event folk, som tager kampen med at vise vejen omkring afvikling – det har vores form for klub slet ikke kapacitet til at løfte.
Håber det kan nuancere tingene lidt, for vi er mega kede af at vi ikke kan afvikle, men det var et 100% enigt MTB udvalg, som i takt med vi fik vendt hver del af problematikken, så blev mere og mere klar i mæglet!
 
Mange hilsner
Ole Klemmensen,
formand MTB Udvalget i Varde Cykelklub